Polldaddy til iPhone

maj 12, 2011

polldaddy

Polldaddy tilbyder en ret omfattende pakke af programmer til at udføre afstemninger, ratings,  surveys, M/C-tests m.m. på bl.a. iPhone. Der er mulighed for en lang række af finindstillinger af sprog, udseende,  anonymisering m.m. Desuden kan man eksportere data til Excel for videre analyse. Afstemningerne kan også nemt postes på Twitter og andre sociale medier.

Polldaddy kan desuden integreres 100% med WordPress-blogsystemet.

Basisversionen er gratis, mens billigste pro-konto koster 200§ pr. år.

….

Polldaddy.com

Hent Polldaddy-app’en til iPhone:

img.php


Mobile hjemmesider i undervisningen

april 29, 2011

img

OPDATERING:

De nedenfor nævnte apps blev kodet (næsten) helt fra bunden med html og CSS og er derfor blevet lidt primitive, rent grafisk. Vi har siden opdaget nemmere metoder; I WordPress-system kan man f. eks. blot ved at slå et flueben til, få vist siden i mobilvenligt format. Ønsker man at lave noget der er 100% mobilt, kan man bruge wirenode.com.  Dette er en gratis, online WYSIWYG-editor, der nemt generer smartphone-venlige hjemmesider, og med integration af telefonens funktioner osv. osv.

Eleverne har i valgfaget Multimedie C lavet deres egne web-apps (dvs. særligt formaterede html-sider med integration til iPhonens funktioner). Arbejdet er lavet med udgangspunkt i et fil-sæt der hedder iWebKit (Se tidligere post). Se et eksempel på en web-app lavet af eleverne (på din iPhone) eller brug i-Nigma-stregkoden til højre og scan dig frem til den (Du skal bruge i-Nigmas app. på din iPhone).


Oplæg på Syddansk Universitet

april 29, 2011

Erfaringer fra iPhone-projektet på IBC blev 28. april præsenteret på to workshops for forskere og undervisere på Syddansk Universitets IT-uddannelsesstrategiske seminar.


Videostreaming med iPhone i undervisningen

april 29, 2011

images Streaming med iPhonens kamera går ud på at man “live” sender levende billeder fra sin telefon og tilbage til en hjemmeside (som resten af klassen evt. kan se på storskærm imens).

I undervisningssammenhæng kan det blandt andt bruges til at lave borgerjournalistik, interviewundersøgelser, øvelser i sprofagene m.m. Det koster kun afgiften til datatrafik.

Der findes flere forskellige måder at gøre det på: Bambuser kan bl.a. anbefales til dette formål.


Præsentation af iPhoneprojektet på Uddannelsesforum 2010

november 21, 2010

Som nævnt tidligere her på bloggen, var vi 2 undervisere og 7 studerende der tog til Uddannelsesforum i København 10. november 2010. Vi lavede en praktisk orienteret workshop hvor tilhørerne selv kunne prøve nogle af de ting som vi bruger iPhones til i dagligdagen. Desuden holdt den tilknyttede forsker, Nikolaj Elf Christensen, et oplæg om de foreløbige “fund”. Hans slides kan ses på Uddannelsesforums hjemmeside.


Præsentation af iPhoneprojektet for ledere og rektorer fra 10-skole-samarbejdet

november 21, 2010

Torsdag 18. november præsenterede vi projektet for 10-skolesamarbejdet (De ti største HHX-uddannelser i Danmark). Der kom en del gode spørgsmål og kommentarer – der naturligvis gik meget på de økonomiske forhold omkring projektet. Det bliver spændende at se om andre handelsgymnasier følger efter med lignende projekter.


Web-apps med iWebKit – nu på dansk

november 15, 2010

Eleverne fra projektklassen har Multimedie C valgfag. Som projekt 1 har vi valgt at lave web-apps. Som udgangspunkt for programmeringsarbejdet bruger vi iWebKit. Det er baseret på et filsæt som skal hentes på www.iwebkit.net.

iWebKit er gratis og kræver kun kendskab til html og css.

Manualen er på engelsk, men jeg har lavet en oversat og bearbejdet udgave som kan hentes her.


iPhoneprojekt på Rosborg Gymnasium

november 15, 2010

Se mere her.


iPhoneklassen på UFO10

november 6, 2010

2 lærere og 8 elever fra IBC’s iPhoneprojekt deltager på Uddannelsesforum i Bella Center 10. november 2010 klokken 11.45. Eleverne viser i en workshop nogle af de mange ting som de bruger telefonen til. Forud for workshoppen præsenterer ph.d. Nikolaj Frydensbjerg Elf fra SDU sine konklusioner fra den følgeforskning han har lavet i forbindelse med projektet. Se mere her.


Linksamling om mobillæring

oktober 29, 2010

Stor samling af links: klik her.